Vi knytter os forskelligt til vores børn - om forskellen på mødre og fædres måde at knytte sig til deres børn

07/09/2015

Jeg glemmer aldrig min forfærdelse, første gang min mand kastede vores lille datter højt op i luften. Selvfølgelig greb han hende, trygt og sikkert, og selvfølgelig lyste hendes lille ansigt op i den der blanding af rædsel og nydelse, som børn kan have. Han tumlede rigtig meget med hende; kastede hende ned i dynerne og trillede rundt i sofaen med hende. jeg syntes dengang, det var voldsomt, men havde ingen held med at dæmpe ham - heldigvis. For senere gik betydningen af al den tumlen op for mig.

Forskning har nu vist, at tumlen og voldsom leg er en vigtig måde for manden at knytte sig til sit barn. Når manden tumler med barnet udløses hormonet Oxytocin hos manden. Det er det hormon, der også kaldes "moderskabshormonet" eller "kærlighedshormonet". Det er det hormon, der er hovedårsagen til, at vi mennesker knytter os til hinanden, både som kærester og som forældre-barn. Så når far tumler med sit barn, øges tilknytning mellem ham og barnet. Sjovt nok, hos mødre er det helt anderledes. Der udløses Oxytocin, når mor sidder stille og roligt med barnet, mens hun hygger og nusser med det.    

Hvorfor der er den forskel, ved man endnu ikke. Men forskellen er der og er en del af vores biologi. Samtidig er det dog en forskel, der hos flere familier, jeg har mødt, har skabt konflikt mellem mor og far, fordi de hver især synes, den anden gør det forkert.

Men der er ingen af os, der gør det forkert. Vi gør det bare forskelligt. Både mor og fars adfærd er en del af evolutionen, så mon ikke barnet har behov for begge dele? I dag er jeg i hvert fald glad for, at jeg aldrig lykkedes med at stoppe min mand i al hans tumlen. Der er nemlig ingen tvivl om, at ham og min datter i dag er tæt knyttet til hinanden, formentlig godt hjulpet på vej af al hans tumlen.