Kan de ikke snart slukke for den computer?

17/11/2015

Så har jeg endnu engang siddet med et forældrepar, der rev sig i håret, fordi deres dreng ikke lavede andet end at spille computer. Fra han kom hjem fra skole, til han gik i seng. I min praksis møder jeg flere og flere, hovedsagelig drengeforældre til drenge i alle aldre, der med gru ser på, at deres drenge bruger al deres tid på at spille computer. Forældrene ville ønske, at deres dreng også lavede noget andet. De ville sådan ønske, at deres dreng var sammen med sine venner om noget andet end blot en skærm. Ikke fordi de helt vil forbyde computerspil, men de vil gerne have, at dreng også laver noget andet. Flere forældre oplever også, at drengene ikke deltager i det, der foregår i familien, fordi de er helt optaget af deres computer og umulige at rive væk uden et større skænderi.

Jeg har før her på bloggen skrevet min holdning til computere. Computerspil et univers, hvor man hurtigt får en belønning. Computerspil går lige ind i vores belønningssystem i hjernen på samme måde som narkotika gør. Alt forskning tyder nu på, at man kan blive afhængig af computerspil. I det amerikanske diagnosesystem DSM 5 har man for nylig indskrevet "Internet Gaming Disorder" (Læs mere her: http://www.dsm5.org/Documents/Internet%20Gaming%20Disorder%20Fact%20Sheet.pdf) som en foreløbig diagnose. Jeg selv har haft flere drenge forbi min klinik, som blev rasende og reagerede som junkies, hvis de ikke fik adgang til deres computer. Der tales om, at computerafhængighed på samme måde som al anden afhængighed kan have meget negative konsekvenser for drengens akademiske og jobmæssige fremtid. Meget bekymrende. Så mange forældre er bekymrede for deres børn og synes, de spiller for meget computer.

Men mange forældre tør bare ikke sætte grænser for deres drengs spil. De ved, at en stor del af drengens sociale liv foregår, når han sidder alene på sit værelse og via nettet spiller sammen med sine kammerater. De er bange for, at deres dreng bliver udelukket fra det sociale, hvis de som forældre sætter en grænse for spillet. De er også bange for, at hvis de sætter regler op, så vil deres drenge bare omgå deres regler ved at tage hen til en ven og så sidde og spille dér. Endelig er de bange for, at vennerne ikke vil besøge deres hjem, hvis der bliver sat begrænsning på computerspillet. Alt sammen meget relevante bekymringer, som gør at kun få forældre tør sætte en grænse for deres drenges computerspil.

Så hvad gør man så? Hvis man som forældre vil sætte en grænse for drengenes spil, og hvis det skal lykkes, så kunne man prøve at gøre det på klasseplan. Som noget, der gjaldt for hele klasse. Vi sætter i forvejen en mange regler op for, hvordan vi som forældre vil have, at tingene skal foregå i klassen: f.eks. fælles fødselsdagsregler - og senere - en fælles holdning til alkohol. Hvorfor ikke en fælles holdning - og fælles regler for - hvor meget, der må spiles på computer? Hvis man f.eks. i en klasse havde en aftale om, at der kun måtte spilles computer i tidsrummet kl. 16 - 18, og alle overholdt den, så ville ingen drenge bliver udelukket, og ingen drenge ville kunne omgås reglerne ved bare at smutte over til en kammerat. Jeg er godt klar over,  at der altid vil være smuthuller, men måske ikke så mange som før. Jeg er også godt klar over, at vi kun kan begrænse spillet, indtil drengene når en vis alder (men det gælder jo for alle grænser), men jeg tror alligevel, det er noget, vi som forældre skal begynde at kigge på.

Lad mig høre, hvad I tænker.