15/10/2015
Det var så i dag, Odense ZOO gav deres gæster, store som små, muligheden for at overvære dissektionen af en løve. Som forventet skabte dissektionen både national og international røre. Især bed jeg mærke i, at Charlotte Diamant, psykolog i Psykiatrifonden, mente, at børn kunne blive traumatiserede af at se en dissektion og anbefalede, at man som forældre ikke lod sine børn deltage. Som børnepsykolog er jeg lodret uenig med Charlotte Diamant. Nej, børn bliver ikke traumatiserede af at overvære en dissektion!
Børn er født nysgerrige. De er skabt til at søge viden om den verden de lever i. Jo mere viden, desto større mulighed for at klare sig godt. Det gjaldt i stenalderen, og der kan ikke være nogen tvivl om, at det stadig gælder i dag.
Kigger man på, hvordan små børn udforsker deres verden, bliver det meget tydeligt, at de bruger deres forældre som referencepunkt. Bliver mor eller far i en situation bange og viser frygt, så bliver barnet også bange. Viser mor eller far derimod glæde og udstråler, at situationen er tryg, ja så vil barnet også føle sig tryg. Det har man vidst de sidste mange årtier indenfor børnepsykologien. Se bare youtube video’en ”An Experiment by Joseph Campos: The Visual Cliff”, som jeg tidligere har lagt ud her på FB. Her bliver det meget tydeligt, hvordan man som forældre kan overføre frygt eller tryghed til sine børn alene ved hjælp af sit ansigtsudtryk.
En dissektion er for langt de fleste børn en ny oplevelse, de skal forholde sig til. Dissektionen kan ganske rigtig fremkalde mange følelser i barnet, men hvis mor og far ellers selv har det fint med dissektionen og er rolige ud, så vil barnet selv blive beroliget og lære at håndtere sådanne følelser. Så der er ingen grund til at være bekymret som forældre. Vi skal ikke være så bange på vores børns vegne. Langt de fleste børn er ret robuste, og de kan holde til lidt af hvert. Vi behøves ikke pakke dem ind i vat. De bliver ikke traumatiseret af den dissektion. Lad nu børnene opleve livet og verden.