21/09/2015
Der kan være mange gode grunde til at blive skilt; mange årsager til, at man ikke længere kan blive i forholdet, men har brug for det håb om noget bedre, der ligger i at blive skilt. jeg læste engang, at et ægteskab i gamle dage, i gennemsnit varede 7 år. Så døde den ene af parterne. Med det i tankerne havde ordene "Til døden jer skiller" jo en lidt anden tidshorisont dengang, end de har i dag. I dag lever folk til de er både 80 og 90, så et ægteskab kan vare, ikke syv år som i gamle dage, men 50 år før døden os skiller. Så når døden på den måde ikke længere skiller os, kan vi nogle gange være nødt til selv at stå for at blive skilt.
Men det er i den forbindelse, vi som forældre skal huske på, at så længe vi har børn sammen, så slipper vi alligevel ikke af med hinanden...
Som børnesagkyndig for Statsforvaltningen sidder jeg ofte med forældre, der er gået fra hinanden. De er gået fra hinanden, fordi de ikke mere kunne holde ud at skulle leve sammen og nu gerne ville have den anden ud af deres liv. Nu opdager de til deres gru, at den anden ALDRIG kommer til at forlade deres liv helt, at den anden p.g.a. børnene altid vil være en del af deres liv, og at de stadig, på trods af skilsmissen, skal finde ud af lige netop det, de syntes var så svært, nemlig samarbejdet. Hvis man f.eks. i ægteskabet var uenige om opdragelsen, så skal man lige prøve at være uenige efter en skilsmisse. Så er der ikke længere samme mulighed for at diskutere og korrigere hinanden, ligesom der ikke er samme mulighed for at kompensere for hinanden. Man opdager også nogle gange, at hvis man forsøger at tage det op den anden, bliver man mødt med, at man blander sig på deres område.
Jeg møder forældre, der til deres gru opdager, at lige gyldig hvor meget, de er blevet skilt, så er de stadig en familie. Har man først børn sammen, vil man på en eller anden måde altid være en familie. Især i børnenes øjne (Medmindre børnene er helt små ved skilsmissen. Så er der en mulighed for at lave en ny familie). Men ellers vil den oprindelige kernefamilie altid være "familien." I børnenes øjne vil man altid være far, mor og børn. Børnene vil tit ønske at have begge forældre hos sig i de vigtige stunder. Så de to, der er gået fra hinanden, opdager, at de fremover skal fejre alle de vigtige ting sammen: fødselsdage, konfirmation, barnets bryllup, barnedåb o.s.v. Ja, de skal sågar dele børnebørn. Og hvis de syntes, det var svært at arbejde sammen, da de var gift, så er det intet mod, hvordan det er at arbejde sammen efter en bodeling.
Så skal I skilles? Må jeg så lige minde om... At I alligevel ikke slipper af med hinanden foreløbig. Det er ikke det samme som, at I så ikke skal gå fra hinanden, men det giver da stof til eftertanke i forhold til, hvordan man håndtere selve skilsmissen, når man husker på, at man skal arbejde sammen resten af livet.